postpartumperioden er en tid med øget risiko for nyopstået psykiatrisk sygdom, hospitalsindlæggelser og psykiatrisk pleje uden for patienten til nye mødre. Forskning i postpartum humørsygdomme har primært fokuseret på større depressiv lidelse og har overset undersøgelsen af bipolar lidelse, især bipolar II lidelse og bipolar lidelse, der ikke ellers er specificeret. Manglende korrekt diagnosticering af bipolar lidelse efter fødslen kan forsinke indledningen af passende behandling, føre til upassende behandling – derved udfældning (hypo)mani, hurtig cykling eller en blandet episode – eller resultere i polyfarmaci og behandlingsrefraktoritet. Den mest alvorlige konsekvens er imidlertid den høje risiko for barnemord og selvmord blandt kvinder med postpartum bipolar lidelse. Mens ingen specifikke screeningsværktøjer er valideret for postpartum mani eller bipolar depression, symptomer på hypomani, atypisk depression, en familiehistorie med bipolar lidelse og en hurtig indtræden af depressive symptomer efter fødslen kan antyde en bipolar diatese. I mangel af farmakologiske eller psykoterapeutiske behandlinger til vejledning i klinisk beslutningstagning anbefales det, at behandlingen af postpartum bipolar depression følger de samme retningslinjer som behandlingen af ikke-postpartum bipolar depression ved hjælp af medicin, der er kompatible med amning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.